mandag den 10. december 2007

Juletid

Så blev det for alvor juletid..
Men iih, jeg ved ikke hvornår jeg skal få tid til at julehygge i år!

Jo altså i søndags bagte jeg julesmåkager, med min mor og far, mine søstre og den enes kæmpe påhæng :-) 4 børn og 1 stk's mand! Det var skam noget så hyggeligt, men det er nok også hvad det bliver til her i denne måned inden juleaften.

Jeg ved simpelthen ikke hvornår jeg skal nå det.. Godtnok kører Pyrus i baggrunden, men altså rigtig julehygge den blive nok overskygget af opgaveskrivning og julegaveræs (som pga. opgaven først kan starte den 18... hmm. er det sent?)

Men så er det de små ting der gør at man kan blive rigtig glad og julesmilende..
Da jeg på arbejdet i svømmehallen i dag tjekkede mit dueslag, lå der en lille sedl fra en jeg arbejdede sammen med sidste år, Mia. Hun synes jeg havde brug for en julehilsen!

Det gjorde jeg bare bestemt også, det var bare perfekt, det reddede lige lidt mere af min julemåned. Det blev så kun endnu bedre da jeg af en af Sigma trænerne blev lovet endnu en julehilsen til at hjælpe lidt på stemning, det bliver spændende at se hvad han har at sige... :) Det skal lige siges at jeg også skrev én til ham, på hans arm.. hehe.. Og nej der er ingen ting der..! bare rolig, så ville jeg da sige det.. (men man bliver jo nødt til at sige nej alligevel)

Nå, men jeg håber jeres julestemning er lidt bedre end min, og at i får en lidt bedre julemåned end jeg gør..
Knuser
Signe

torsdag den 6. december 2007

Gode venner!

Nu må jeg hellere lade være med at skrive mere om kørerkort situationen for en tid!
Det bliver så kedeligt i længden..

Det er sjovt så glad man egentlig kan blive for at se nogen man ikke har set længe. Det fandt jeg ud af i dag, hvor Egon Triel var hjemme fra USA på besøg til et spejdermøde.. :-) Det var bare såå hyggeligt og der blev rigtig sludret. Så kunne man virkelig se hvor meget nogle enkelte mennesker fylder på sådan en hel almindelig torsdag. Ikke ondt ment overhovedet, snarere tvært imod, nemlig hvor meget vi mangler dem og hvor meget plads de egentlig fylder.
Sådan er det da specielt også med venner og veninder man ikke har set i 100 år, man opdager virkelig at der har manglet noget. Måske er det noget som man så kommer i tanke om at man skal huske at tage mere varer på.
Det er jeg selv rigtig dårlig til en gang imellem, det der med at sørge for at holde kontakt, og sørge for at ses ofte og sådan. Men en enkelte sms en gang i mellem, eller et lille hej på msn, det er nok til at man stadig mindes de gode oplevelser og minder man har om denne helt særlige person. For alle personer er da noget særligt! alle og enhver betyder noget forskelligt for hinanden, og det er vel også det der gør det så forbandet vigtigt at holde kontakten med dem alle sammen! Ellers havde man da bare én ven som man så bare havde ALT med. Tja, det er vel sådan noget i den stil.

Nu er det jo snart jul, og efter julen kommer nytåret. Jeg plejer ikke at lave de der nytårsforsæt, men hvis vi nu siger at plejer er død i år og jeg skal lave et, så skal det helt klart være at jeg skal se mere til dem jeg ikke ser så tit, og selvfølgelig se ligeså meget til dem jeg ser tit.
For jeg tror at gode og tætte venskaber er det der holder folk oppe i trælse og nedadgående perioder.. Og det er dem der lytter og er spræng fuld af glæde når man har gode nyheder. Alt i alt er de bedste venner dem, der holder forevigt. Derfor skal de passes godt på!

onsdag den 5. december 2007

November gik!

November gik utroligt stærkt, og jeg ved ikke engang om jeg kan huske hvad jeg har lavet.

Så jeg tar lige et kig i kalenderen..:

Jo!
Jeg har et par gange været ude hos min mors kusine og hendes mand, Anne og John. for at prøve min gallakjole til skolens fødselsdagsfest, gallafest i slutningen af måneden.. Jeg bliver bare noget så fin.. :D

Så har jeg haft mine første kørertimer - det gik fint.. :-)

Jeg har serveret et par gange, til Jan og Susanne Hørdums sølvbryllup og til Ellen Knudsens barnedåb.. Så det var dejligt at kunne hjælpe lidt til..

Nårh ja, der har jo været valg. Og jeg stemte IKKE blankt.. :) Så ved i det, der var nogle der ikke synes jeg måtte stemme blankt, det gjorde jeg altså heller ikke - dog ikke derfor!

Der har også været et ton af fødselsdage som jeg skulle huske, men det er der jo i alle måneder..
Jeg har også været lidt Royal! eller noget..

Der var møde i Pigespejdernes Fællesråd Danmark, hvor Prinsesse Benedicte også var med, det var et fint nok møde, men os "små" (red. korps) får ikke så meget sagt, det er mere de store korps der kommer til taletiden..

Sidst men absolut ikke mindst var der som nævnt gallafest på skolen. Uuh, det var en dejlig aften, det var virkelig hyggeligt! Der skulle ha været nogle billeder, men næh, nej det vil ikke lige virke.. De kommer senere..
Knuser
Signe

Så kom December!


Jamen, så er november jo også gået - Pyha, som tiden altså går..
Det betyder jo så at det er december, hvilket er en måned som byder på intet andet end køretimer, teoritimer og Opgaveskrivning. Jeg skriver lig pt SRO (Studie Retnings Opgave) Hvilket betyder at jeg skal sidde her hjemme i 14 dage og forsøge at strikke noget sammen, som i følge folketinget (læst mellem linierne) skal være en mindre universitets afhandling! Men nu må vi se hvad niveauet rækker til.

Jeg skal forresten skrive om Kryptering i 2. verdenskrig - ja det lyder meget nørdet, det er det nok også lidt, men tja, det er egentlig meget spændende.. :) Vi skal afleverer den 18. dec.
Jeg har lige været ude at kører i dag, og det gik faktisk vildt godt.. :-) Min kørerlærer siger at hele mit hold egentlig er gode nok til at komme på Glatbane efterhånden, så det regner vi med vi skal her inden eller lige efter jul.. :-)

Og så viste det sig også at kørerlæreren skal have ny bil (nice) en nyere mercedes end den jeg i forvejen gør vejene usikre i - men det bliver da vidst nok lige lidt fedt at skulle kører i en nyere mercedes :-)

Sådan en her, bare i Sølvgrå kører jeg i nu!

Nå, opgaven venter på mig, jeg må vidst hellere til at få skrevet lidt..

Ha' en god december måned - og julehyg lige lidt for mig, for jeg når det nok ikke.

Knuser
Signe

onsdag den 7. november 2007

Så blev det endelig tirsdag d. 6.

Så skete det endelig... det længe ventede..



Jeg var i kravlegår (måske bedre kendt som Manøvrebane) i går, fordi jeg jo er ved at tage kørekort. Det gik rigtig godt og jeg bestod! I en peugeot! :)


Jeg havde dog lige nogle enkelte problemer:

- Det der med at bakke rigtig langt, det er ikke min stærke side. Det gik fint nok at bakke i slalom (fordi det får man så tit brug for), men det der med at bakke langt det var jeg ikke så vildt god til.

- Der gik lang tid inden mine fødder valgte at forstå at når man skal køre fremad og træde på speederen samtidig, så skal man først slippe koplingen og så træde på speederen.. Det gik lidt galt et par gange..

- Jeg havde ikke forstået at man godt bare kan slippe koplingen, jeg troede (måske lidt dumt) at man altid skulle holde bare lidt på koplingen. Så efter et kvarter sad jeg med den vilde krampe i mit ben!


Meeeen, der var da også nogle ting jeg godt kunne finde ud af:

- Parraleparkering! :-) Man tror det ikke, men det er altså rigtigt nok - jeg er ikke sådan en(som fordommen siger det) kvinde der ikke kan lave en parralelparkering, jeg fik ros for det.

- Tre punkts vending. Det var jeg faktisk også ret så god til. thihi..

- Hårde opbremsninger! Wow, det var skægt, det der med at køre stærkt (vel og mærke med 40 km/t) og så bare træde bremsen ned. Det var sjovt.

- i det hele taget er jeg da bare god til at køre hehe..


Men dog, pas stadig på hvis i kommer forbi de befærtede veje i Allerød området, for der bliver jeg snart sendt ud, og jeg kan ikke love for følgerne.. :)


Ha' det dejligt

Signe

torsdag den 25. oktober 2007

opdatering på kørekort situationene!

Så har jeg været til to gange teori, det lyder måske ikke af meget, det er det heller ikke, men det er da en begyndelse. :)

Jeg har allerede lært en hel del om bilen, motor, styretøj og jeg kunne blive ved.. Det er jo noget som man skal igennem, så det er vel bare at være der hver gang og se at blive færdig med teoritimerne.

Forresten skal jeg på lukket øvelsesplads/manøvrebane/kravlegård, ja kært barn har mange navne, tirsdag d. 6 november klokken 17.30-21.30. Det bliver skægt, men lidt skræmmende også. Og allerede to dage efter kan jeg begynde at køre på vejene, så nu skal i til at passe på derude, fordi så kommer jeg og gør vejene usikre.. ;-)

Ha' det godt og pas på fra torsdag d. 8. november '07

Signe

Så skal vi til valgurnerne!

Så er der endelig blevet udskrevet valg. Ja endelig fordi der bare ikke har været snak om andet det sidste lange stykke tid, både i TV, aviser og sågar mine samfundsfags timer.

Det er jo som vi vidst allesammen ved d. 13. november, og det bliver ret så spændende(i hvert fald for mit vedkommende). Jeg skal stemme for føste gang, hmm.. men hvad skal man så lige stemme på??? Det er nok det sværeste spørgsmål længe! Jeg har ingen anelse om hvem jeg vil stemme på, så det bliver ret så spændende. Det er vel noget med at følge ret så godt med her i de næste tre uger for at finde ud af hvad partierne hver især står for sådan helt konkret og hvad de gerne vil gøre for danmark, sådan så jeg/vi kan få en god tilværelse her i Danmark.

Men altså nu må vi se hvad der sker for der er jo også lektier, så det bliver måske kun til en blank stemme fra mig, men hvad så er det jo bare sådan! Tiden vil vise det...!

Hav et godt valg..

Signe

lørdag den 6. oktober 2007

På tide.. :)

Så er det vidst ved at være på tide at jeg får skrevet igen.. :-)

Men pyha hvor har jeg altså bare travlt, måske har jeg gang i lidt for mange ting af gangen.. hmm.. nå men pyt, det er jeg jo efterhånden så vandt til. Travlheden består i alt sin enkelthed i skolen, lige pt er den næste uge meget uoverskuelig, selvom Efterårsferien venter lige i halen efter ugen. Jeg har simpelthen 5 stk. afleveringer til næste uge. Det kan man godt få lidt stress af, eftersom jeg ca. skal bruge hvad der svarer til et døgn i elevtimer (forberedelses tid) på at lave dem. Men nu er jeg gået i gang, og lige nu er det ikke så slemt.

I ugens løb har jeg lavet lidt forskelligt faktisk..
- Vi valgte, på demokratisk vis, at vi skulle blokere undervisningen Mandag fra kl. 12 til Tirsdag kl. 15. Hvor der ville være demonstration foran Christiansborg. Alt dette pga Finansloven som siger at der skal spares ca. 90 millioner kr. på uddannesler, hvilket selvfølgelig også påvirker gymnasierne. Så det var nogle meget hyggelige dage, hvor vi sad på skolen og lavede sådan ca. ingenting.. :-) Det var så lækkert..
- Onsdag var ikke så spændende, den var ret så stille og rolig. Der skete ikke andet end at jeg måtte hoppe i vandet, på arbejdet, med tøjet på for at hjælpe en lille knægt der var kommet lidt for langt ud på det dybe. Hmmm.. Det var så anden onsdag i træk at jeg måtte hoppe i vandet for at hjælpe børnene.. Men hvaad det er jo også lidt derfor jeg er der.. :)
- Torsdag burde have budt på Spejder, men det blev ikke til noget eftersom min nevø var så træt at han græd og var rimelig utrystelig.. Så i tog hjem igen med ham. Men det var nok også helt iorden, pga. lektiemængden.
-Fredag bød på Techno-Rave fest på Gymnasiet... En faktisk meget hyggelig fest hvor alle rendte rundt med knæklys armbånd, halskæder og alt muligt andet gøjl. Men det var faktisk en rigtig hyggelig aften.. :)
- I dag, lørdag, skulle jeg ret så tidligt op, jeg havde nemlig lovet en af mine kollegaer at afløse for hende, på et af vores konkurrencehold. Det startede kl. 7.30 og varede til kl. 9... Det var altså ret så tidligt når man kom sent hjem.. kl 11.30 var der så mødetid til kamp - som for mit hold var en knald eller fald kamp. Vi gik ned med et kæmpe stort brag og er dermed sikret en flot nedrykningsplads til Serie 1. Men så kan det jo være vi vinder lidt kampe - for en gangs skyld :-)
- I morgen byder på Lektielavning. glæder mig allerede, NOOOOOOOOT..

Det var lidt om min uge.. lidt rodet men det var der..
Forresten er der kun 4 dage til jeg starter på kørekort B ... Weeeee.. Glæder mig rigtig meget..

Signe

onsdag den 19. september 2007

En dag i svømmehallen!

Når jeg ikke går i skole arbejder jeg i de to lokale svømmehaller, Engholm og Blovstrød, henholdsvis mandag og onsdag - som svømmetræner.
I dag, på jobbet, var der den her dreng på måske 9 år som ikke ville springe hovedspring Jeg fik på en eller anden måde overtalt ham alligevel til at lave dette famøse hovedspring - eller i hvert fald at prøve på det. Det var et utroligt flot et af slagsen når man tænker på at det var første gang han rigtig prøvede, men så da han kom op af vandet satte han sig straks tilbage på bænken. hmmrf... Hvorfor nu det tænkte jeg. Peter, min hjælpetræner, og jeg havde begge givet ham en masse ros for at han gjorde det, og at det slet ikke var et spor dårligt hovedspring, så det kunne da umuligt være derfor!?!?!?!
Jeg gik hen og spurgte ham hvorfor han ikke ville, fordi han måtte jo ligesom vide hvorfor han ikke syntes han skulle lave flere spring pludselig. Men næh nej, der tog jeg fejl, det kunne han ikke.. Han ville bare ikke. Hvordan forklare man lige sådan en lille dreng at det han har gjort var noget at det flotteste man har set, i første forsøg, og at man gerne vil se mere. Tja man siger det vel bare dét...!
Men nej, det hjalp heller ikke.. Vi blev enige om i fællesskab at han skulle lave to mere og at det så var okay. Men efter det første (som ikke var nær så godt som det allerførste) gad han ikke mere igen. og sådan kunne jeg blive ved..

Det jeg tror jeg vil sige med det her er, at netop en dreng som ham, gør at min arbejde bliver spændende og udfordrene. For det med at lære børnene at svømme det er ingen sag, der skal jeg jo bare bruge den viden jeg har fået printet ind i hovedet og prøvet på min egen krop (fra min egen konkurrencesvømmer tid). Men det med at man skal formå at formidle sit budskab sådan så det er noget der lyder attraktivt og som noget man ikke kan sige nej til, det er en kunst. Håber jeg kan blive bedre til denne kunst med tiden..

Signe

tirsdag den 18. september 2007

Musik anbefaling..

Hvad musik og mig angår, så skal det helst være endten noget med noget gang i, eller også skal det være noget som man kan høre til enhver lejlighed, noget som man både kan synge med på, men som man også kan høre hvis man bare sidder og har brug for tænke..

Lige præcis sådan en kunstner er Gavin deGraw. Han har den helt perfekte stemme, som man bare ikke kan lade være med at kunne lide. Man får helt lyst til bare at sidde og tænke sit liv igennem lige netop nu. og man kan bare sidde og falde fuldstændig i staver og bare lave ingenting.

Jeg har det nogen gange med bare at købe en cd fordi der er ét nummer på som bare er vildt godt, så hører man det et par gange og så er man egentlig lidt træt af man har købt den..

Jeg købte egentlig Gavin's cd, som et sådant impulskøb, det var singlen Chariot som bare gjorde mig så glad for den her kunstner.. (Det kan mange af dem der var omkring mig i den periode vidst godt tale med om) Men det der med bare at lade være med at høre cd'en, sådan var det ikke med den her.. Jeg hører den stadig, og jeg købte den ikke langt tid efter den kom ud, det må ha været i 2005 eller sådan noget.. og jeg hører den stadig - faktisk lige nu..

Hvis du en dag har lidt penge i overskud, så køb Gavin deGraws cd.. Den er alle pengene vær..


Hermed anbefalet af mig
Signe
:-)

torsdag den 13. september 2007

Den sidste tid på Allerød Gymnasium

Jeg er godt igang med det sidste år i gymnasiet.. :)

Det er en virkelig dejlig fornemmelse som man bare ikke kan få nok af, men alligevel er det også meget mærkeligt, fordi jeg ikke rigtig føler mig gammel nok til at skulle være "voksen" og endten have et arbejde, eller læse videre. (hælder nok mest til det med arbejdet et års tid) men det kommer nok når man først har fået huen, og indser at nu er det nu at skolen for alvor er færdig og man skal til at vælge..

Det med huen :) den skulle vi have målt her igår - onsdag d. 12. sept. '07. Jeg ved godt jeg har et stort hovede (i hvert fald i følge målebåndet), men når alle drenge fra klassen kommer hen og spørger hvad størrelse man er, og de så griner lidt fordi de 'kun' skal have en hue der måler 58 - så bliver man en anelse sur over at lige netop jeg skulle have så stort et hovede. Men hvad pyt med det, selvom min hue kommer til at være en fiks lille størrelse 60 ja så er jeg helt tilfreds, for jeg fik tilgengæld også at vide at "det kunne man bestemt ikke se"! Så det er da et plus i minuset. Et andet plus er at Mads fra min klasse har sådan nogle fine dreadloks - sys egentlig ikke det generelt er en særlig god frisure, men til ham er den perfekt. Disse dreadloks gør at Mads får en større hovede, hvilket gør at jeg ikke skal give den kasse øl for største hovede :-) så tak Mads, du er en knag at du beholder dine dreadloks.

Nu skal resten af skoleåret bare gå og gå godt vel og mærke sådan så jeg kan blive student, og kører i studentervogn d. 27 Juni 2008. så jeg virkelig kan mærke at jeg har overstået 13 års uafbrudt skolegang. ;-)

Signe

onsdag den 12. september 2007

Så blev det blogspot.com tid.

Kender I det der med at man har 117 passwords i omløb rundt omkring, og over det hele?
Jeg er alt for god til, ikke bare at lave det samme password til alle ting - meget meget dumt :) Men sådan er det jo så, nu engang, og derfor valgte jeg at oprette en ny blog, eftersom min gamle på urban.dk kom ud for et mindre hukommelsestab fra min side, hvor passwordet gik tabt.. Og nu, som den kæmpe store IT tekniker jeg (ikke) er, kunne jeg ikke finde frem til at få det tilbage..
Derfor skriver jeg nu her, og går med på trenden som en blogspot blogger.. :)

Nu skal jeg gøre hvad jeg kan for at lade jer følge min rejse i min lille verden, med alt hvad der tilhører. En ting kan jeg ikke love. Og det er at skrive tit, for det er jeg rigtig dårlig til.. :)
Men som sagt gør jeg hvad jeg kan for at underrette dem der er interesserede..

Hyg jer
Signe :-)