søndag den 19. oktober 2008

Min Kloge Farmor!

Jeg fandt en sedl i et fad min farmor har haft stående:

"Selv Når Denne Verden
Handler Grusomt
Og Ubarmhjertigt
Skal Du Med Troens Øjne
Betragte Det
Som Det Bedste
Der Kunne Overgå Dig!"

Er hun ikke klog?
Hun har nok fundet det et eller andet sted, og skrevet det ned for aldrig at glemme det!
Det gør dog ikke at jeg blev mindre glad da jeg læste det, nu er det i glas og ramme, hjemme i min ene vindueskarm - så jeg aldrig glemmer det!

onsdag den 8. oktober 2008

nyt herfra..

Puha, hvor er det længe siden jeg har skrevet noget som helst herinde..

Der er sket en masse ting, men i grove træk er der ikke sket det heeelt store. Jeg er blevet fastansat her fra uge 43 så det er bare rigtig dejligt, som livredder i vores to svømmehaller. Det skal nok blive sjovt, der er masser af dejlige kollegaer (dog er de alle mellem 10 og 25 år ældre end mig..) så det skal nok blive sjovt.
Så har jeg været et smut i Strandby, det var også fantastisk hyggeligt. At se de mennesker man ikke ser så tit, super lækkert!
Så det allervigtigste der er sket i den her periode er at min Farmor langt om længe har fået en plejehjems plads på Kong Georgsvej måske bedre kendt som Betaniahjemmet, Metodistkirkens plejehjem. Så det er bare så lækkert, jeg kan næsten ikke få armene ned igen, jeg begyndte næsten at græde da jeg fik det at vide. Det er en stor ting, når man tænker på hvor svær jeg er til at få til at græde (med mindre jeg har slået mig). Jeg er så utroligt glad på min farmors vegne, hun har bare fortjent det så meget, endelig at få et sted igen som hun kan kalde sit! i stedet for de 4 hvide vægge, de 3 stole, bordet og sengen som hun har haft til låns det sidste stykke tid på St. Lucas stiftelsen. Jeg glæder mig til at besøge en farmor der har et sted at bo igen, så hun ikke behøver at fortælle mig hvor meget hun gerne vil hjem. Nu kan vi med god samvittighed sige til hende, at det her er hendes hjem!

Jeg håber at alle nyder efteråret. Da jeg kørte hjem med toget fra strandby i sidste uge, havde jeg rigeligt med tid til at se efterårets farver. Det var utroligt smukt, prøv at ta jer tid til det. Det er en eller anden mærkelig form for meditation! :)

Signe