lørdag den 2. august 2008

Sommer og sol..

Så kom sommeren over Danmark! Hvor er det dog skønt! Jeg håber alle derude i cyberspacen har nydt sommeren, med forhåbentlig ikke alt for meget arbejde!
Jeg kan se at det er et godt stykke tid siden jeg har skrevet herinde, så her kommer lige en lille update på hvad der er sket!

Afslutning på studenterfester
Så var det ellers slut med studenterfesterne, den sidste blev holdt ude hos min ældste søster, Louise. Hvor jeg havde fået lov til at låne "festhuset" - anekset! Det var rigtig dejligt at få lov til det, og alle nød dagen (har jeg fået at vide) :) og vi ser frem til en Reunion - som søsterling gav lov til at vi måtte holde! Festen sluttede af med et "strip"show af tre af drengene, på billedet herunder.

Livredder
Herefter begyndte den normale tilværelse så igen, hvor livredder jobbet kaldte og stadig kalder. Det er et meget afstressende arbejde, det er ikke fordi man laver det helt store på sådan en arbejdsdag, men det er nu meget hyggeligt. Man får snakket med de mennesker der kommer og lærer sine kollegaer at kende på en helt særlig måde!


Familiespejderlejr på Solborgen
Jeg blev af Louise min søster, shanghaiet til at tage med på familiespejderlejr, fordi Peter skulle arbejde, og med 4 børn og halvdelen af ansvaret på lejren havde det nok været lidt af en udfordring. Så jeg viste mig som den søde lillesøster, jeg er, og tog med på lejren. Det var skam også rigtig hyggeligt! Vi hyggede os, og jeg tror de fleste af børnene var glade for at have en Moster Signe med på tur - også dem jeg ikke er moster for. Se selv..
Vejle
Så gik turen til Vejle, over til Anne og Rasmus Munk Pedersen, som blev gift lørdag den 26. juli! Jeg kom derover allerede i starten af ugen for at holde Anne væk fra alle de hemmeligheder som familien havde for hende - jeg tror det var ret så godt at heller ikke jeg kendte til nogle af hemmelighederne, for tror at ligepræcis Anne kan jeg ikke holde sådan noget hemmeligt for, det er i hvert fald svært! Nå, men ugen bød på alt lige fra "Mamma Mia" film i bio til madkamp under pizzabagningen - hvilket resulterede i at den sorte buksedragt jeg havde på blev hvid og at min ryg blev rød af tomatpuré. Men sjovt var det! Og så selvfølgelig brylluppet. Endnu en gang tillykke!

hov og så har jeg for første gang holdt tale! Uha, jeg var godtnok ikke glad for det, men det skulle gøres.. ;) Første gang er altid den sværeste!

slut
Så er det ved at være tilbage til normalen igen.. med arbejde og fodbold osv. men den sidste uge har jeg brugt på at være i sommerhuset, det er altid dejligt! Bare ikke lige når man vælger at klemme sin tommelfingernegl mellem et koben med 110 i timen mod en lægte i væggen! Det skal I i hvert fald ikke prøve derhjemme, det resulterer i en blå negl!

Nå, men i må hygge jer.. Håber endnu en gang at alle har haft en dejlig sommer.. :)