onsdag den 25. marts 2009

partyy...

Så var det igår at den store finalefest blev skudt af.. Det var en fest der startede med at alle tidligere hold kom for at se de to finalehold. Jeg kan ikke afsløre hvem der var i finalen og hvem der var på den "røde løber", det kan i se i fjernsynet.
Efter finalen, blev øllerne igen sat på bordet sammen med pølser og brød - lækker finalemenu. og så var det produktionsfolkene bag's tur til at spille Høvdingebold. Det var sindssygt så dårlige de faktisk var. Men det var sjovt, for alle vi deltagere sad og kiggede og heppede og dømte for alle de fejl de lavede. Da vinderen her var fundet, var der kommet en bus, der var klar til at køre os i byen. Karel Van Mander var målet..
På vejen derover var en af Christianitterne frivillig guide, så mens alle sad og snakkede, snakkede han om hvad vi kørte forbi. Så kom vi til Karel, der nok er blevet vores stamsted nu.. Her stod sprutten klar på bordene og der var høflig selvbetjening. Det skal man jo næsten udnytte. ;)
Nå, nu vil jeg bare for nogle sjæles nysgerrighed (mine søstre, hehe..) fortælle lidt om hvad der skete den aften. Dog uden navns nævnelse.. :)
- en pige blev så fuld så hun lagde sig til at sove i et par timer.
- en dreng og en pige gik hjem sammen.. ligesom til sidste fest!!
- To fyrer fra to forskellige hold fik sig lige en ordentlig kysser.. - dog i en slags væddemål.
- jeg byttede bukser med en gut - han lånte mine leggings og jeg hans jeans..
- Pokalen blev flittigt brugt som glas, et ret stort et af slagsen.
- Mange sandheder kom på banen, og ...
- Mange prøvede at score, men spørgsmålet er hvor mange det lykkedes for..

Det var en super fed fest, og vi har aftalt at holde sommerfest på Christiania her til sommer. Jeg tror nemlig helst ikke vil vi undvære hinanden!

mandag den 16. marts 2009

Ventetid..

I går, lørdag, sendte jeg min ansøgning til Mediehøjskolen, om at komme ind på deres TV- og medietilrettelægger uddannelse. Men hvad er det lige? Jo, nu skal du høre:

"tv- og medietilrettelÆggelse
uddanner dig til et job inden for tv-branchen, produktionsmiljøerne og de nye medier


Uddannelsen giver dig et sikkert greb om, hvordan man fortæller elektroniske historier i tv-mediet og på tværs af forskellige medieplatforme.

Vi træner dig i at tænke kreativt og utraditionelt, og du lærer at udvikle dine ideer til koncepter.

Du lærer at styre tv- og medieproduktioner helt i mål, og du får indsigt i mediejura, økonomistyring og markedsføring.

Teori og praksis er tæt forbundet på uddannelsen, hvor du hurtigt kan tage dine nye kompetencer i brug.

Uddannelsen tager 4 år med 1 1/2 års praktik."
kilde: mediehojskolen.dk

Så det er ligepræcis dét, jeg håber jeg kan komme til at bruge de næste 4 år af mit liv på. Den ansøgning jeg har søgt skal nu vurderes og derefter finder jeg ud af om jeg er kvalificeret til at komme til optagelsesprøve. Hvis jeg er så heldig, så er der mere ventetid, for så skal optagelsesprøven overståes, og først derefter finder jeg ud af om jeg kan komme ind. Jeg håber det meget! Så kryds fingre for mig derude..
/Signe

søndag den 15. marts 2009

Her er, HOLDÉT!


Stina, Julie, Signe, Anders, Rune, Mathias og Christian!

fredag den 6. marts 2009

Sådan her ser det så ud hos mig lige pt..

Nu er det ved at være et godt stykke tid siden jeg har skrevet herinde.. endnu en gang.. men i kan da lige få et hurtigt indblik i hvad jeg har lavet på det sidste..

Meget af tiden er præget af Høvdingebold, vi træner meget, og har optaget nogle gange, så der er meget at se til på det punkt i øjeblikket. Det har også efterhånden medført en række blå fingre og indtil videre "kun" to forstuvede fingre, men det er utroligt hvad tape (og lidt stædighed og vilje) kan gøre, så man stadig kan spille.
Der er rigtig mange der støtter os og bakker op om os. Både i hverdagen og på nettet, hvor vi får mange søde hilsner både i facebookgruppen - Høvdingebold - Spejderholdet, og på dr's hjemmeside hvor vi har vores egen gæstebog. Mange tak for det, det er faktisk ret overvældende.
Så har der da lige været et filmhold hjemme hos mig for at lave et indslag om vinderen fra program 2. Det skulle så åbenbart være mig, og det skulle foregå herhjemme. Indslaget var efter princippet "Kender du typen".. Man kan også se dette inde på dr's hjemmeside hvis det skulle have interesse. Ham Henrik Byager er altså en ret så dygtig mand.

Svømmehallen bruger jeg også ufatteligt meget tid i for tiden, jeg er ved at træne op til erhvervslivredderprøven. Det skulle ikke være så svært igen, men så er der jo en undskyldning for at jeg kan holde mig i form. Den anden dag dykkede jeg 37½ meter bare sådan lige, det var lidt vildt synes jeg selv. Nå, men så er jeg jo også blevet Aquacoach - hvilket vil sige at jeg er uddannet til at rådgive svømmere i at bruge nogle specielle øvelser lavet i samarbejde mellem Dansk Svømmebadteknisk Forening og Gigtforeningen. Det er nogle rigtig gode øvelser som både forebygger og hjælper hvis man har et ømt punkt. Som de så smukt har formuleret det. Aquapunkt, som projektet hedder havde sin start i søndags, og der var overraskende mange mennesker til "åbningen" jeg underviste 30 i alderen 25 og op i disse øvelser og fik rigtig god respons. Så det var dejligt!
Jeg kan mærke på morgensvømmerne at jeg er begyndt at blive accepteret i blandt dem, nu har jeg også været ansat i svømmehallen siden oktober, så det burde snart også være på tide. Men de er blevet mere åbne overfor mig, og vil allesammen gerne snakke med mig. Så det gør jo morgnerne kl 6.30 lidt nemmere, når man bliver spurgt: "Hvordan har du det min solstråle?" af en af dem.. Så føler man at det gør nytte at man sidder der og tæller hoveder hele tiden og står op før solen!

Lige pt er jeg dog nok ved at blive syg. Jeg er i hvert fald indehaver af et styks meget slatten krop og en ufattelig træthed.. men ellers er der nok egentlig ikke noget galt.. Det er nok bare pylder!

Om 2½ time skal jeg på kursus, det hedder "Linien ud" og forgår i ishøj. Men jeg er bare slet ikke klar, jeg har hverken pakket eller noget, så det kunne være jeg skulle slutte dette indlæg og komme i gang. Så det tror jeg jeg vil gøre.. nej vent.. jeg har jo måske fundet ud af hvad jeg vil bruge mit liv på.. Jeg overvejer at søge ind på Medieskolen her om én uge.. Så jeg har lidt travlt, men regner med at sende ansøgningen. Så skal jeg til at læse til "tv- og medietilrettelægger" som tager fire år. Men nu må vi se, når man har sendt den ansøgning, så får man at vide om man må få lov til at komme til optagelsesprøve. og så skal den jo også lige beståes først. Men hvis det ikke går så har jeg en plan b.. :)
Nu får vi se..
Nå, nu har jeg travlt! Farveller..