Den første skrevne opgave på studiet, som blev vist frem og gennemgået på holdet!
Der var en masse ros i luften, og vores underviser kaldte det et arketypisk portræt - lidt stolt kan man vel godt være. Jeg vidste ikke jeg kunne skrive portrætter, men det kan jeg åbenbart! (I kender nok ikke Stine, men hun er en af mine medstuderende)
En drøm af en rejse førte til Ballerup
af: Signe Just
Blandt landets håbefulde elever, der d. 1. September 2009 startede nye studier, var 21-årige Stine Kofoed. Stine begyndte på Aalborg Universitet København(AAUK), som har til huse i Ballerup, på den forholdsvis nyudbudte uddannelse Humanistisk Informatik. Efter den første måned er det nu tid til at gøre status. Har det været som forventet, og bliver hun ved?
Stine Kofoed er født og opvokset i Hillerød, hos en mor, en far og senere kom også en lillebror ind i den lille familie. Her bor hun stadig, inden hun om godt en måned river teltpælene op og flytter til København, tættere på studiet. Årene inden studiestart har budt på et fuldtidsarbejde på 42 timer om ugen i Føtex. Samt en drøm af en rejse, hvor turen gik et halvt år til Australien. Udlandsrejsen gjorde at Stine blev klar til et liv som studerende. En titel hun ikke var klar til inden rejsen. For med et positivt optagelsesbrev i hånden i sommeren 2008, fra Humanistisk Informatik på AAUK, valgte hun at sige ”nej, tak” og i stedet flyve så langt væk som overhovedet muligt og opleve Australiens kultur og natteliv. Med alt det i bagagen kom hun til Ballerups lokaler uden forventninger, for ikke at blive skuffet. Her mødte hun op i mod 70 andre medstuderende, hvor hun lagde mærke til at der heldigvis var en række drenge - Stine gik på Frederiksborg Amtsgymnasium i en sproglig klasse, kun med piger. En smule skuffelse bredte sig dog da hun blev introduceret til AAUKs tomme, hvide, kliniske lokaler. Men en positiv overraskelse var mødet med tutorerne og lærerne, som ikke var som fordommene ellers siger det. Der var ingen grå gamle 70-årige gamle mænd, der ville stå i et lokale og snakke foran hundrede mennesker. Til gengæld var der en række lærere med en gejst og en glæde ved at lære fra sig, og en drøm om at få gjort AAUK til et attraktivt sted. Stine er dog også glad for at gå på AAUK, glad for sine medstuderende, glad for lærerne og miljøet derude. Hun ved endnu ikke om det bliver her kandidaten skal læses, men ét er sikkert, hun bliver her de første 3 år, og så må man se hvad fremtiden bringer. Fremtiden er for alle uvis.
